Hvide Sande III
Efter succes’en med sæson 2 af Hvide Sande havde jeg en stor lyst til at udtænkte en ny mordgåde og følge det videre liv i den lille Vesterhavsby. Første store kreative valg var om jeg som mellem sæson 1 og sæson 2 skulle udskifte det centrale efterforskerpar, men der var tydeligvis stadig masser af spændende historier omkring hovedkaraktererne Maj og Bjørn som ventede på at blive fortalt – og seerne forlangte også helt entydigt at de skulle fortsætte.
Sæson tre er skrevet med Mette Eike Neerlin og Bo Hr. Hansen som episodeforfattere, og vi har videreudviklet på seriens DNA fra sidste sæson. Selvom solen stadig skinner, så bliver det ikke helt så entydigt en ”blå himmel”-serie, og der er skruet op for mordintrigen. Caroline Schlüter producerer serien for SF Film.
Bonusinfo
Serien er skudt 100 procent on location i Hvide Sande, men udnytter nye sider af byen – blandt andet spiller byens havn og fiskermiljø en afgørende rolle i serien.
