Tinka og Sjælens Spejl

Tinka og Sjælens Spejl har jeg skrevet som hovedforfatter sammen med Emil Millang, og med Julie Glargaard og Christina Øster som episodeforfattere. Opgaven med at skrive en sæson 3. kom med et vist forventningspres, da serien er blandt de mest succesfulde danske julekalendere i nyere tid. Der var også lagt i kakkelovnen til et klimaks af de helt store, da de tidligere forfattere omhyggeligt havde undgået at lade de to hovedkarakterer mødes i en romantisk forløsning i de to første sæsoner. Sæsonen blev en gigantisk seersucces med over 1.5 millioner seere pr. afsnit, og overgik dermed både en nyproduceret julekalender fra DR og selveste VM i fodbold, der blev sendt samme december. Tematisk var serien lidt mere ”voksen” i sine tematikker, også inspireret af at de unge skuespillere i sagen natur var blevet lidt ældre, mens ikke mindst Birte Neumanns karakter tilførte genren et skud lidt atypisk comedy.

Bonusinfo

Grebet med at Tinka – Spoiler Alert! – viser sig at have en tvilling hun ikke kendte til viste sig at være både en velsignelse og en forbandelse. Det gav Josephine muligheden for at vise hun kunne spille andet end kun Tinka (hun spillede selv begge roller), men produktionsmæssigt var det en sand tidsrøver konstant at skulle sminke hende om.